Referat af generalforsamlingen i Fællesrådet for Tilst, True og Skjoldhøj mandag d. 24. april 2023 kl. 19.00 i Bydelshuset.
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Randi Smitsdorf som dirigent, hvilket blev godkendt.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidig indkaldt i overensstemmelse med gældende vedtægter.
2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
3. Beretning
Viborgvej.
Færdiggørelsen af Viborgvej trækker ud.
Den sidste melding er, at arbejdet forventes færdigt i starten af 2024.
På Fællesrådets Facebookside kan I læse mere om, hvordan det går med udvidelsen.
Tilst Bypark
Fællesrådet mener, at parken er ved at blive ødelagt og anvendes ikke til det oprindelige formål, nemlig et rekreativt område skænket af en Tilst-borger til borgerne i Tilst.
Fællesrådet henvendte sig til medlemmerne af Teknisk Udvalg og forklarede sagen for dem.
Teknisk Udvalg har besluttet sig, og det er de i deres gode ret til – vores synspunkter tog man ikke hensyn til.
Det der harmer os mest er processen i sagen.
Allerede før Fællesrådets foretræde i Teknisk Udvalg d. 30. januar 2023 var flere politikere i pressen og udtale sig med en ensidig støtte til discgolfklubben Opdrift.
Allerede d. 26. november 2022 stod det på Facebook fra et af medlemmerne i udvalget, nemlig at der ikke skulle skæres ned på aktiviteterne i Tilst Bypark.
Vi mener ikke, at det har været en demokratisk proces.
Fællesrådet mener ikke, at vi kan gøre mere – løbet er kørt.
Et samlet Tilst
Der arbejdes stadig med at realisere den samlede plan for et mere sammenhængende Tilst.
Fællesrådet er med i styregruppen for dette projekt.
Det der sker med hensyn til skolen og dagtilbud, klarer de involverede parter stort set selv.
Der arbejdes derudover med at skabe bedre idrætsfaciliteter, grønne områder og mødesteder i det centrale Tilst, særligt i områderne ved TST.
Det er for tidligt at gå i detaljer, men det ser spændende ud med de foreløbige planer.
Følg med på www.etsamlettilst.aarhus.dk
Stadion
Det ser ud til, at AGF´s midlertidige stadion bliver placeret i Vejlby.
Fællesrådet var til møde med Rambøll, der er konsulentfirma i denne sag.
Vi fremlagde vores bekymring med hensyn til parkering, støj, lys m.m.
TST blev også hørt.
Det er dog ikke truffet en beslutning endnu.
Til slut blev der gjort opmærksom på vores hjemmeside: www.tilst.info og vores side på Facebook: Fællesrådet Tilst, True og Skjoldhøj
Beretningen blev godkendt.
4. Indkomne forslag.
Ingen
5. Prioriteringsliste.
John Lønskov gennemgik prioriteringslisten.
Hastighedsdæmpende foranstaltning på Bysmedevej/Tilst Østervej bliver etableret i 2023.
Beboerne på strækningen ser hellere etablering af chikaner, da et skilt på 40 km/t ikke hjælper på nedsættelse af hastigheden.
Der sker stadig farlige situationer i krydset Havkærvej/Bysmedevej.
Læs mere på www.tilst.info under prioriteringsliste.
6. Regnskab
a) Fastsættelse af kontingent.
Regnskabet blev fremlagt og godkendt.
Kontingent uændret 125 kr.
7. Valg.
På valg: Jesper Malling (genopstiller ikke)
John Lønskov (genopstiller)
Ole Thorup (genopstiller)
Bestyrelsen foreslog Carsten Smitt.
John Lønskov, Ole Thorup og Carsten Smitt blev valgt med akklamation.
Suppleanter: Dennis Cassøe og Allan Petersen
Bilagskontrollanter: Søren Hygum og Anette Østerhaab
8. Evt.
Lars Lindgrav reklamerede for Tilst Byfestival, der afholdes 9. – 10. juni og bad os alle om at slutte op og støtte dette gode initiativ.
Formanden takkede dernæst Jesper Malling for hans tid i bestyrelsen.