Referat af generalforsamlingen i Fællesrådet for Tilst, True og Skjoldhøj mandag d. 8. april 2024 kl. 19.00 i Bydelshuset.

1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Randi Smitsdorf som dirigent, hvilket blev godkendt.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var rettidig indkaldt i overensstemmelse med gældende vedtægter.

2. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.

3. Beretning

Historie

Formanden startede med at give en ”historisk” gennemgang af Fællesrådets historie.

Det startede i maj 1988 med stiftende generalforsamling efter et års forarbejde.

Dernæst blev der fortalt om nogle af de tiltag, som Fællesrådet har været involveret i:

Mosefest – Ravnerok – Byfest/Demokracity – Tilst Byfestival.

Natteravnene – Takt og Tone.

Borgermøder om trafik og indbrud.

Møder om Viborgvejs udvidelse.

Discgolfbanen i Byparken.

Dernæst var der kritik af Aarhus Kommune, da det somme tider føltes, at der var længere

fra Rådhuset og til Tilst end fra Tilst og til Rådhuset.

Kommunen lytter godt nok, men hører ikke efter.

Der er dog håb, da der nu langt om længe er lavet en samarbejdsaftale, der skulle betyde

et bedre samarbejde mellem Fællesrådene og kommunen.

Det har man snakket om i mange år, men lad os nu håbe, at det endelig lykkes.

Viborgvej

Nu er Viborgvej endelig 4-sporet og det kan vi være glade for.

Der mangler dog ny asfaltbelægning nogle steder.

Det er så spændende, om der bliver en mindre belastning af de tilstødende veje.

Tilst Bypark

Fællesrådet mener, at man i Teknisk Udvalg ikke tog vores synspunkter alvorligt.

Fællesrådet mener ikke, at vi kan gøre mere – løbet er kørt.

Nogle af de nærmeste naboer arbejder dog stadig på at få brugen af parken minimeret.

Et samlet Tilst

I Byrådets investeringsplan for 2024-2033 blev der afsat ca. 100 mio.kr. til tre store indsatser i Tilst:

Renovering af Tilst Skole, udvikling af idrætsfaciliteter, nye mødesteder og forbedring af de grønne områder.

Herunder også et fokus på at forbedre trygheden og styrke den sociale sammenhængskraft.

Det synlige i denne proces er en ny daginstitution ved Tilst Skolevej, trafiksikker krydsning

af Tilst Skolevej og pudebump på Tilst Skolevej.

Under beretningen redegjorde Dennis Cassøe om et møde vedr. Et samlet Tilst.

På mødet blev der drøftet en bedre belysning på P-pladsen foran TST.

Tunnelen under Viborgvej udsmykkes.

TST-facaden er i spil.

Men ingen konkrete planer endnu.

Temaet er dog stadig: Tryghed – sikkerhed – åbenhed.

Beretningen blev godkendt.

4. Indkomne forslag.

Bestyrelsen havde foreslået en tilføjelse til § 3 i vedtægterne.

Dette blev vedtaget.

Så § 3 lyder:

Området består af Tilst, True og Skjoldhøj. Alle der bor, arbejder eller på anden måde føler sig knyttet

til området, kan tilslutte sig fællesrådet. Tilslutningen sker ved henvendelse til fællesrådet.

Overholder man ikke ovenstående, kan man ikke optages i fællesrådet.

5. Prioriteringsliste.

John Lønskov redegjorde for trafikplanerne i Tilst-området.

I løbet af foråret kommer der pudebump på dele af Havkærvej og Tilst Vestervej.

Der kommer hastighedstavler op på Bysmedevej.

Forbedring af krydset Havkærvej/Bysmedevej/Græsvangen.

Kommunen overvejer stadig, hvad der skal laves ved rundkørslen på Havkærvej.

Tunnelerne skal ”renoveres”, da der mangler lys flere steder og kloakkerne skal renses.

Den nye bydel ved Marienlystvej blev omtalt, men der mangler noget mere konkret.

Hvordan bliver trafikken fra det nye område ? Bliver Tilst via Havkærvej belastet ?

6. Regnskab

a) Fastsættelse af kontingent.

Regnskabet blev fremlagt og godkendt.

Kontingent uændret 125 kr.

7. Valg.

På valg:              Randi Smitsdorf (genopstiller)

                           Knud Erik Byrialsen (genopstiller ikke)

Bestyrelsen foreslog Dennis Cassøe.

Randi Smitsdorf og Dennis Cassøe blev valgt med akklamation.

Suppleanter: Anne Mette Grosen og Allan Petersen

Bilagskontrollanter: Anette Østerhaab og Søren Hygum

8. Evt.

Den afgående formand takkede for et godt samarbejde i alle årene.

Referent

Knud Erik Byrialsen

Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig på følgende måde:

Formand                              Dennis Cassøe

Kasserer                              John Lønskov

Bestyrelsesmedlemmer               Randi Smitsdorf

                                Ole Thorup

                                Carsten Smitt